DAGE

‘Den havde jeg indspillet alene. Jeg kunne ikke rigtigt høre, hvordan den skulle kunne blive bedre. Lige indtil jeg sent sidste efterår, prøvede at få Jakob til at erstatte min Moogbas, som jeg var ganske stolt af, med sin håndspillede bas, der øjeblikkeligt råbte højt på rigtige trommer, og ikke mine elektronisk samplede beats. Den version må komme ud en anden gang. For da jeg fik mixet bassen og trommerne sammen med det andet, så blev det bare så meget federe.

 

Michael indspillede et Hammondorgel spor af den slags, man ikke opdager lige med det samme, men som har stor betydning for sammenhængen, og som vokser i løbet af sangen. Og sammen med ham havde Biver været forbi for at synge nogle stemmer ind, og det var med til at give det hele et større lydbillede.

 

Her tænkte jeg så igen: nu kan den ikke blive bedre. Men lige inden indspilningen skulle sendes til mastering hos Frederik Uglebjerg, tænkte jeg, at vi lige skulle høre, hvad Troels kunne gøre - på elektrisk guitar. Og her tog det endnu en drejning. Og vi måtte udskyde masteringen af EP2 en hel del.

 

Men det var det værd, for Troels blev inspireret og lage lag på lag på lag af elektriske guitarer på. Enkle store bredsider som det ville være dumt ikke at ha med. Og vocoder korstemmer.

 

Vi kunne vel bare ha valgt at erstatte ‘Dage’ med en anden sang på EP2, for der er nok af indspilninger at tage af. Men ‘Dage’ er skrevet midt i Aarhus - i Grønnegade, hvor jeg boede inde i en baggård i et kollektiv i et meget stort tidligere industri rum - et ‘loft’*. Den passede godt sammen med ‘Ikke Mer At Sige’. Fra restauranten ‘le Coq’, hvor sangens karakterer sidder, er der ikke langt til Grønnegade. Det er ikke noget, man direkte kan høre som et slægtskab imellem de to sange. Men de er begge sange fra mågernes by.

 

Karl-Erik Pedersen: slideguitar, keys og sang

Lars Sletten Thomsen: trommer og percussion
Jakob Ottesen: Fender Jazz Bass
Michael Jensen: orgel
Troels Mikaelsen: guitar og vocoderkor
Biver: kor

* På et tidspunkt opdagede jeg en Moog synth dybt inde i det store rum. Den stod lænet op ad en væg bag en motorcykelmotor, som stod på nogle tomme træølkasser. I det område lå der skruer og møtrikker overalt. Og så en Moog. Det er en legendarisk synth, som har sin helt egen lyd. Michael var på besøg nogle dage, og vi var midt i sommerens lyse nætter. Så vi festede for at glemme. Det sker så som bekendt, at kroppen til sidst har brug for hvile. Og for Michaels vedkommende ramte søvnen ham midt i et Moog take til en ny sang, jeg var igang med. Moog’en er fænomenal som bas synth, og det var det, han var igang med at indspille. Men han klarede det sgu perfekt, for han fortsatte med at spille til sangen var slut. Men lukkede øjne og han åbnede dem ikke før efter mange timer. Om vi lavede det om siden, husker jeg ikke. Men det tror jeg da ikke.