Ude nu på bla https://orcd.co/nakedfishblaasommer

Sensommer EP ude nu.
Den 3. september udkom ‘Blå Sommer'. Det er den nyeste i rækken efter EP’erne 'Ingen Tid At Spilde' og 'Fra Skygger Til Lys', som udkom tidligere på året.
Fire sange som emmer af den sene sommers blå melankoli med udsigten til efterårets sprøde farver, og et sommerland der fortoner sig mere og mere i bakspejlet.
Blå Sommer: https://orcd.co/nakedfishblaasommer
‘Tak For I Dag’
‘Vi Rejste Mod Lyset’ * *
‘Blåbær Blå’ * ^
‘Glasklare Nætter’ ^
Karl-Erik Pedersen: sang, keys, lyde, slide og guitar

Jakob Ottesen: bas, acc. guitar og kor

Lars Sletten Thomsen: trommer, percussion, guitar og kor

Michael Jensen: piano, orgel og kor

Troels Mikaelsen: acc. guitar, lapsteel og kor

Desuden medvirker:
Anne Katrine Agerboe Pedersen: keys *
Mathilde Holt: kor *
Jörg Brüning: mundharpe ^
Tekst og musik: Karl-Erik Pedersen.
* * Tekst: Karl-Erik Pedersen og Jakob Ottesen.
KONTAKT: 0045 51848318 / karl.erik.pedersen@me.com
Karl-Erik Pedersen og Michael Jensen: producere og mix
Mastering: Frederik Uglebjerg www.uglebjerg.com
Artwork: Nanna Grunwald.
Coverfoto: Edda Luth. Tak for udlån.
Andre fotos: Ole Gissel.
Støttet af KODA Kultur. DiGiDi The Orchard.
Kort om sangene.
Vi begynder i Skagen og to mennesker, der er kommet til et tidspunkt i livet, hvor der er flere ridser og revner, end der er Krøyer, Ancher og ‘Hip Hip Hurra’.
‘Glasklare Nætter’ og ‘Vi rejste Mod Lyset’ kigger i bakspejlet. Måske er man nødt til at se sig tilbage for at kunne se det, der er på vej på den store skærm.
Et blåbær blåt øjeblik. En sansning. Var måske blevet et maleri og ikke en sang, hvis den var blevet til i Skagen. Men musikken er skrevet i Ebeltoft og teksten i Aarhus.
‘Tak For I Dag’
‘Jeg tænker sangen vil minde os om, at selvom vi støder på kriser, nedture og andet
vraggods på vores lange og ikke altid lige vej gennem livet, så er det godt at stoppe op, og
og glæde sig over, at man stadig er her. Også selvom det nogen gange kan være på trods’
fortæller Karl-Erik.
‘I starten havde jeg det sådan med sangen, at den føltes banal. Kunne jeg
virkelig få mig til at synge omkvædet? Det er jo meget direkte. Meget 1 til 1. Der er ikke pustet støv indover ordene for at få dem til at fremstå mere ‘Lucy in the Sky’ - agtige.
Da var det Jakob sagde, at fordi en sang er enkel og ligetil, er ikke det samme som, at den er banal eller simpel.
Sommetider skal tingene siges lige ud uden omsvøb. Og det har han jo ret i. Det håber jeg så også lytterne tænker’.
‘Vi har indspillet sangen flere gange med forskellige udtryk og mix, og et par andre udgaver
kunne også være sendt ud. Men denne passede bedst til de andre på EP’en’.
hun forsøger at nyde lyset over Skagens Gren
men hun har en forbandet lyst til at skrige højt
tømme lungerne helt for den sidste luft
bare råbe det hele ud
bølgerne slår omkring hende og
måger råber hendes navn
Tak tak tak for i dag
Hvornår har du sidst sagt det til dig selv?
tag det hele dag for dag
og glæd dig over at du er til
han forfølger fodspor i det hvide sand
et liv med alt for mange ubesvarede spørgsmål
er det her midt i livet man ska straffes
for alle sine selvmål?
Tak tak tak for i dag
Hvornår har du sidst sagt det til dig selv?
tag det hele dag for dag
og glæd dig over at du er til
han kigger på hende
og hun ser på ham
der hvor havene mødes
Tak tak tak for i dag
Hvornår har du sidst sagt det til dig selv?
tag det hele dag for dag
og glæd dig over at du er til
‘Vi Rejste Mod Lyset’
'Jakob og jeg skrev teksten sammen. Han versene og jeg omkvædet. I starten var det faktisk
The Sharks - Lars, Jakobs og mit lille halvakustiske combo. Det var nu et godt lille orkester - som havde indspillet sangen. Vi kaldte vores sideprojekt med at indspille nogle af mine sange, som passede ind her for The Secret Sharks. Trioen var et vildt øjebliksbillede, når vi spillede live. Det kunne gå over stok og sten. Derfor var det noget af en disiplinær øvelse, at indspille 'Vi Rejste Mod Lyset'.
en smag af sne og duften af regn
minder mig om dengang
hvor vi var som perler på snor
en tid som står lysende klar
vi rejste mod lyset
og dansende stjerner
sammen lagde vi planer for alt
vi var fugle på træk
mod varmere lande
men der var ting jeg aldrig fik fortalt
dage der kom og dage der gik
jeg blev svimmel i modlys og i glimt
jeg kaldte dig ind men du lukkede mig ud
i nætter indtil solen stod op
‘Blåbær Blå’
''På tak for i dag' og i 'blåbær blå' kan man tydeligt høre den afrundende betydning det har haft, at få Michael og Troels ind til sidste del af indspilningerne. De binder sammen, når der er brug for det'.
Baggrunden for teksten kan du læse under DEN NØGNE SANDHED her på
siden.
hun vented' på ham i porten
samme tid hver eneste dag
hun ku' mærke sit hjerte slå
hurtigt var han væk igen
hendes øjne blev blåbær blå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blå sekund
resten af dagen gjorde ondt
et flygtigt glimt et kort øjeblik
syv skridt og så var han forbi
hendes øjne blev blåbær blå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blå sekund
resten af dagen gjorde ondt
årene er gået med tiden
hun tænker stadig på ham
hendes øjne blir blåbær blå
selv efter alle de år
når timen blir mørkeblå
resten af dagen gør stadig ondt
hendes øjne blev blåbær blå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blå sekund
resten af dagen gjorde ondt
‘Glasklare nætter’
'En anden sang som har været indspillet i flere versioner. Sangen kan egentlig opfattes
som en samtale. Nogle sange kan vokse ud af snakke, man har haft. F.eks dukkede anden halvdel af vers 1 op efter en snak med min gamle ven Frits. Kridtstregen i C-stykket var genstand for en snak med en anden gammel ven - Jan. Min afdøde mor - Inger - kunne finde på at sige: jeg er så træt, at jeg kan sove på kanten af et barberblad. Hun sagde også noget i retning af 'gi mig en snestorm, lad det vælte ned i dagevis'. Det har også fundet vej til sangen. Jeg ved ikke hvordan teksten er kommet til at rumme disse enkelt dele. Det må have været nogle bevidsthedsstrømme, som har påvirket hinanden'.
septembersolen var mild og varm
på en sensommer eftermiddag
da jeg mødte en gammel ven
Som gav mig noget at tænke på
'Er tiden bare en døgnflue
Der summer i dit øre?
Er der alt for meget du glemmer
Og hvad med det du overså?’
Lad os længes efter dage
Og lange lyse nætter
Gi mig tid til at vende tilbage
Til dengang
'Før var du alt for ung
Nu du pludselig blevet for gammel
Nu det slut med at danse
på den tynde is'
Gi mig en snestorm
Så alt står i et
La det vælte ned
I dagevis
Lad os længes efter dage
Med glasklare nætter
Gi mig tid til at vende tilbage
Til dengang
jeg husker en streg af kridt i det fjerne
som vi aldrig talte om
nu er det som om den rykker nærmere og nærmere
og natten hvisker kom